Kunstig intelligens gør sit indtog i fondsansøgninger

Både i mindre foreninger, inden for forskerstøttområdet og i ngo-sektoren begynder kunstig intelligens at blive brugt i fondsansøgningsprocessen. Danske Hospitalsklovne har nedsat en arbejdsgruppe, og i en jysk sejlklub har Chat GPT genereret ansøgningen til en ny bådebro.

I Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne an­ses kun­stig in­tel­li­gens som et godt værk­tøj i pro­ces­sen, men ngo'en kom­mer ik­ke til at la­ve AI-ge­ne­re­re­de fonds­an­søg­nin­ger hver­ken nu el­ler i fremtiden.

Da Mads Lyk­ke Berg­gre­en før­ste gang hør­te om Chat GPT for et par år si­den, fat­te­de han straks in­ter­es­se for det. Bå­de for­di det fa­sci­ne­re­de ham, men og­så for­di han som pro­fes­sio­nel fun­dra­i­ser og re­to­ri­ker kun­ne se, at han vil­le bli­ve ud­for­dret på sin fag­lig­hed af sprog­mo­del­ler som Chat GPT.

“Det har al­tid væ­ret min trumf, at jeg var god til at skri­ve. Men jeg kun­ne se, at det ik­ke vil­le ha­ve sam­me vær­di læn­ge­re, for­di Chat GPT po­ten­ti­elt kun­ne skri­ve li­ge så godt som mig, og end­da vir­ke­lig hur­tigt. Så jeg be­slut­te­de mig for, at jeg skul­le med på bøl­gen og bli­ve su­per­bru­ger af det,” si­ger Mads Lyk­ke Berg­gre­en, der er for­per­son for DARMA (Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Ad­mi­ni­stra­tors) og til dag­lig ar­bej­der som chef­kon­su­lent i for­sker­støt­te­en­he­den på Via Uni­ver­si­ty College.

Hvor­dan bru­ger du kun­stig in­tel­li­gens som værk­tøj i dit ar­bej­de med at sø­ge forskningsfonde? 

“Jeg har ar­bej­det med fun­dra­i­sing i over ti år, og det ple­je­de al­tid at væ­re op til for­ske­ren at skri­ve før­ste ud­kast. Men nu er jeg be­gyndt at in­ter­viewe for­ske­ren ud fra hvert af de af­snit, der skal væ­re i an­søg­nin­gen. Så skri­ver jeg det i sti­kord­s­form og får Chat GPT til at skri­ve før­ste ud­kast. Den me­to­de gør, at jeg nu kan la­ve ret kva­li­fi­ce­re­de ud­kast, som for­ske­ren så kan re­di­ge­re vi­de­re i,” si­ger Mads Lyk­ke Berg­gre­en og fortsætter:

“Det an­det jeg bru­ger AI til er re­di­ge­rings­op­ga­ver så­som hjælp til at skæ­re over­flø­di­ge ord fra el­ler for­kor­te en tekst for at kom­me un­der an­slags­kra­ve­ne. At re­du­ce­re tekst og at over­sæt­te fra dansk til en­gelsk er den enormt god til.”

God til redigeringsopgaver

Hos Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne er det og­så re­di­ge­rings­op­ga­ver, som kun­stig in­tel­li­gens bli­ver an­vendt til ind­til vi­de­re. Det for­tæl­ler Ce­ci­lie Di­ne­sen, der er pro­gram- og ud­vik­lings­chef hos Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne og ar­bej­der med at sø­ge støt­te fra fonde.

“Det kan væ­re hjælp til at for­kor­te tekst el­ler skri­ve et re­su­me af en tekst, for ek­sem­pel. Så kun­stig in­tel­li­gens er no­get vi er i gang med at bru­ge, men sta­dig på et me­get ud­for­sken­de sta­die, hvor vi af­sø­ger mu­lig­he­der­ne. Vi har en plan om at im­ple­men­te­re det me­re stra­te­gisk, men vi er sta­dig i be­gyn­del­ses­fa­sen”, si­ger hun.

Iføl­ge Kim Skyt­te Graae, der er fun­dra­i­sin­g­eks­pert og se­ni­o­r­kon­su­lent hos On­li­ne Fun­dra­i­sing er fle­re or­ga­ni­sa­tio­ner be­gyndt at bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til redigeringsopgaver.

“Jeg op­le­ver klart, at der er en in­ter­es­se for det, og at bran­chen bru­ger det, men til as­si­sten­top­ga­ver så­som hjælp til ud­kast til tek­ster,” si­ger han og fortsætter:

Bru­gen af kun­stig in­tel­li­gens er tit og of­te dre­vet af en­kelt­per­so­ner i organisationerne

Kim Skyt­te Graae – se­ni­o­r­kon­su­lent, On­li­ne Fundraising

“Bru­gen af kun­stig in­tel­li­gens er tit og of­te dre­vet af en­kelt­per­so­ner i or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, me­re end at der er ta­le om en egent­lig over­ord­net stra­te­gisk vi­sion. Det er i hvert fald min kla­re op­le­vel­se, at det er få nøg­le­me­d­ar­bej­de­re, der sy­nes, at det er in­ter­es­sant, så det kom­mer ne­de­fra og op i or­ga­ni­sa­tio­ner­ne,” si­ger Kim Skyt­te Graae.

Interesse i branchen

Den­nis Hør­mann, der er part­ner i fun­dra­i­sing­virk­som­he­den fun​dra​i​se​ren​.dk, op­le­ver og­så, at der er in­ter­es­se for kun­stig in­tel­li­gens blandt de for­e­nin­ger og or­ga­ni­sa­tio­ner som han rå­d­gi­ver og underviser.

“Vi er ude i Fonds­dan­mark og snak­ke med fri­vil­li­ge og an­sø­ge­re hver uge, når vi hol­der kur­ser, og det er me­get sjæl­dent i dag, at der er et kur­sus, hvor der ik­ke bli­ver stil­let spørgs­mål om AI,” si­ger Den­nis Hør­mann, som ik­ke selv be­nyt­ter sig af kun­stig in­tel­li­gens pro­fes­sio­nelt end­nu, men som al­li­ge­vel kan se et stort po­ten­ti­a­le i det.

“Jeg tror, der er rig­tig man­ge ting at hen­te i det, hvis man be­gyn­der at tæn­ke si­ne an­søg­nin­ger me­re i del­e­le­men­ter og får in­put fra for ek­sem­pel Chat GPT. Dét, der fak­tisk of­te er ud­for­drin­gen for man­ge, er at få en pro­jekt­be­skri­vel­se kon­den­se­ret ned til et execu­ti­ve sum­mary på en si­de. Der tror jeg, der lig­ger en kæm­pe ge­vinst ved bru­gen af AI og Chat GPT, som ik­ke kun kan ge­ne­re­re in­for­ma­tion, men og­så af­græn­se da­ta, så man kan få la­vet en skarp one-pa­ger, man kan bru­ge til fonds­di­a­log og til at bli­ve skarp på sin ker­ne­for­tæl­ling. Det tror jeg, der er man­ge, der vil kom­me til at bru­ge det til.”

Tror du, kun­stig in­tel­li­gens vil kom­me til at skri­ve he­le ansøgninger? 

“Hvis vi snak­ker om for­e­nin­ger­ne, så bli­ver det et værk­tøj til at la­ve an­søg­nin­ger, det er der in­gen tvivl om. Der kom­mer det til at hand­le om at gi­ve ma­ski­nen en mas­se vi­den, så den kan la­ve en an­søg­ning på bag­grund af det. Det tror jeg bli­ver et stort mar­ked, der bli­ver me­get ef­ter­s­purgt, for­di ti­den er knap, når man er fri­vil­lig, og man har nød­ven­dig­vis hel­ler ik­ke kom­pe­ten­cer­ne til at fun­dra­i­se, og der tror jeg, man kan bru­ge Chat GPT me­get,” si­ger Den­nis Hørmann.

Fire ansøgninger på en time

Mads Lyk­ke Berg­gre­en, der ar­bej­der med fun­dra­i­sing til forsk­nings­pro­jek­ter, vur­de­rer, at den slags an­søg­nin­ger end­nu ik­ke kan la­ves fuldt ud af ro­bot­ter, så her er kun­stig in­tel­li­gens et hjælpeværktøj.

“Hvis man sø­ger lidt me­re avan­ce­ret, som er mit ‘day job’, så kræ­ver det lidt me­re ‘prom­ting’ og lidt me­re ‘hånd­holdt­hed’. Men der er ik­ke no­get til hin­der for, at ro­bot­ten kan skri­ve he­le an­søg­nin­gen, hvis det er en lil­le an­søg­ning til en al­men­nyt­tig fond. Det har jeg og­så gjort,” si­ger Mads Lyk­ke Berg­gre­en og for­tæl­ler, at han har hjul­pet sin far med at sø­ge pen­ge til en ny bå­de­bro til hans sejlklub.

Her gjor­de han brug af Chat GPT og ge­ne­re­re­de fi­re an­søg­nin­ger til fi­re for­skel­li­ge fon­de på blot en time.

Hvor­dan vil du vur­de­re kva­li­te­ten af an­søg­nin­ger­ne, som Chat GPT ge­ne­re­re­de for sejlklubben?

“Den kan le­ve­re en rig­tig god stan­dard­va­re. Grund­fag­lig­he­den, alt­så alt det der skal væ­re der, kan den sag­tens le­ve­re i høj kva­li­tet. Vi ret­te­de an­søg­nin­ger­ne igen­nem ma­nu­elt og ren­se­de dem for nog­le lidt for kun­sti­ge ord og hø­flig­heds­fra­ser, men det tog ik­ke me­re end fem mi­nut­ter at re­di­ge­re. Så det blev en højt kva­li­fi­ce­ret, må­ske lidt ge­ne­risk og ke­de­lig an­søg­ning,” si­ger han og til­fø­jer, at man med for­del kan til­fø­je pas­sa­ger selv, hvis man for ek­sem­pel har en sjov anek­do­te, der kan til­fø­re an­søg­nin­gen et glimt i øjet.

Potentiel netto-tilvækst

Den­nis Hør­mann fra fun​dra​i​se​ren​.dk, som rå­d­gi­ver man­ge for­e­nin­ger og min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, spår en til­vækst af AI-ge­ne­re­de fonds­an­søg­nin­ger i den del af branchen.

“Dét der man­ge gan­ge af­hol­der folk fra at sø­ge er, at det ta­ger lidt lang tid, så hvis der kom­mer en løs­ning der gør, at det bli­ver me­get nem­me­re, så vil der nok kom­me en net­to-til­vækst i for­hold til an­tal­let af an­søg­nin­ger,” si­ger Den­nis Hør­mann, men på­pe­ger, at det vil væ­re umu­ligt at af­gø­re, hvor stor en del af en even­tu­el til­vækst, der vil kun­ne til­skri­ves kun­stig in­tel­li­gens, for­di der i for­vej­en er stor vækst i an­tal­let af fondstilsagn årligt.

Iføl­ge Den­nis Hør­mann er der man­ge, der ar­bej­der ustruk­tu­re­ret med fun­dra­i­sing og tæn­ker jo fle­re, jo bed­re. Og der vil kun­stig in­tel­li­gens gø­re det nem­me­re, for­di det er et tryk på en knap at ge­ne­re­re end­nu en ansøgning.

Det er kom­met for at bli­ve i for­hold til an­søg­nin­ger. Det er ba­re et spørgs­mål om, hvor­når det kom­mer til at eks­plo­de­re fuld­stæn­dig, det er jeg slet ik­ke i tvivl om. Og så bli­ver fon­de­ne jo nødt til at for­hol­de sig til det

Den­nis Hør­mann – Part­ner, fun​dra​i​se​ren​.dk

“Det er kom­met for at bli­ve i for­hold til an­søg­nin­ger. Det er ba­re et spørgs­mål om, hvor­når det kom­mer til at eks­plo­de­re fuld­stæn­dig, det er jeg slet ik­ke i tvivl om. Og så bli­ver fon­de­ne jo nødt til at for­hol­de sig til det, uan­set om de vil det el­ler ej, og og­så selv få nog­le værk­tø­jer til det,” fort­sæt­ter Den­nis Hørmann.

Nyt land bliver udforsket

Bå­de Mads Lyk­ke Berg­gre­en fra DARMA og Ce­ci­lie Di­ne­sen fra Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne for­tæl­ler, at de ak­tu­elt ar­bej­der på at ud­vi­de an­ven­del­sen af kun­stig in­tel­li­gens i de­res arbejde.

“Nog­le af de op­ga­ver jeg før ud­før­te ma­nu­elt, har jeg prø­vet at ud­fø­re via AI sam­ti­dig for at se, om jeg kun­ne repli­ke­re det, jeg kan selv. Det har væ­ret min må­de at læ­re det på. Og ef­ter at ha­ve øvet mig i et styk­ke tid kan jeg se, at det kan jeg ef­ter­hån­den,” si­ger Mads Lyk­ke Berggreen.

Et ek­sem­pel på en ar­bejds­op­ga­ve, som Mads Lyk­ke Berg­gre­en bå­de har ud­ført ma­nu­elt og via AI er ud­ar­bej­del­sen af en så­kaldt ‘gen­der equa­li­ty plan’, som man skal ha­ve for at kun­ne sø­ge EU-midler.

“Det brug­te jeg rig­tig me­get tid på at ud­vik­le ma­nu­elt, da det var et nyt fag­felt for mig. Jeg brug­te nok ca. tre uger. Men nu har jeg la­vet en ‘gen­der equa­li­ty-ro­bot’, så jeg vil kun­ne gø­re det på en dags ar­bej­de næ­ste gang. Jeg har ik­ke gjort det end­nu, da det er ik­ke en op­ga­ve jeg kom­mer til at ud­fø­re igen – ro­bot­ten er rent ”proof of con­cept” for mig, men det er det, der er po­ten­ti­a­let,” si­ger han og tilføjer:

“Det er først li­ge be­gyndt at bli­ve tids­be­spa­ren­de for mig, for­di jeg har brugt så lang tid på at sæt­te mig ind i det.”

Hos Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne ar­bej­der fun­dra­i­ser­ne og­så på, om de i hø­je­re grad kan bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til at gø­re an­søg­nings­pro­ces­sen smartere.

Der kan og­så væ­re mu­lig­he­der i ud­vik­lings­fa­sen, hvor kun­stig in­tel­li­gens kan hjæl­pe med at fin­de sy­ner­gi­er mel­lem en fonds stra­te­gi­ske om­rå­der og vo­res arbejde

Ce­ci­lie Di­ne­sen – pro­gram- og ud­vik­lings­chef, Dan­ske Hospitalsklovne

“Der kan og­så væ­re mu­lig­he­der i ud­vik­lings­fa­sen, hvor kun­stig in­tel­li­gens kan hjæl­pe med at fin­de sy­ner­gi­er mel­lem en fonds stra­te­gi­ske om­rå­der og vo­res ar­bej­de,” si­ger Ce­ci­lie Di­ne­sen og på­pe­ger, at det ik­ke er no­get, de gør end­nu, men er et om­rå­de, hvor de ser et potentiale.

“I vo­res le­del­se har vi haft en fæl­les drøf­tel­se af, hvil­ke mu­lig­he­der vi kan se in­den for de for­skel­li­ge for­ret­nings­om­rå­der og på tværs af or­ga­ni­sa­tio­nen. Det er en pro­ces, der er star­tet for et halvt års tid si­den,” si­ger Ce­ci­lie Di­ne­sen og un­der­stre­ger, at Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne ude­luk­ken­de ser AI som et værk­tøj i pro­ces­sen og der­med ik­ke kan se en frem­tid i at bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til at ge­ne­re­re he­le ansøgninger.

Retningslinjer på vej

Ar­bej­det i le­del­ses­grup­pen hos Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne skal mun­de ud i et sæt ret­nings­linjer for bru­gen af kun­stig in­tel­li­gens i organisationen.

“Vi er i gang med at drøf­te i le­der­grup­pen, hvor­dan vi rul­ler det ud i vo­res or­ga­ni­sa­tion. Hvad er det for nog­le ram­mer, der skal væ­re for me­d­ar­bej­der­nes brug af kun­stig in­tel­li­gens? Hvad er det vi vil bru­ge det til? Hvad er det, vi ik­ke vil bru­ge det til?,” si­ger hun.

Og net­op dét med, hvad man vil og hvad man ik­ke vil bru­ge kun­stig in­tel­li­gens til, frem­hæ­ver bå­de fun­dra­i­sin­g­eks­pert Kim Skyt­te Graae og Den­nis Hør­mann som no­get, der er vig­tigt at for­hol­de sig til.

“Der er et stort om­rå­de, jeg tæn­ker, man skal væ­re me­get på­pas­se­lig med, for ek­sem­pel ret­tig­he­der, per­son­føl­som­me op­lys­nin­ger, GDPR og så­dan nog­le ting. Vi kan ik­ke se kon­se­kven­ser­ne af det end­nu, si­ger Den­nis Hør­mann og bli­ver sup­ple­ret af Kim Skyt­te Graae:

“En af de mest in­ter­es­san­te dis­kus­sio­ner i nog­le af de net­værk, jeg del­ta­ger i, er i vir­ke­lig­he­den, at man ger­ne vil bru­ge de her værk­tø­jer, men at man og­så er op­mærk­som på or­ga­ni­sa­tio­ner­nes tro­vær­dig­hed, og at man ik­ke kom­mer til at de­le no­get med AI, som man ik­ke må i for­hold til GDPR og den slags. For­di or­ga­ni­sa­tio­ner­ne le­ver af de­res tro­vær­dig­hed, er det min op­fat­tel­se, at de går me­get for­sig­tigt til værks på det­te om­rå­de. Nys­ger­rig­he­den er der, men man øn­sker ik­ke at la­ve no­get, der kom­pro­mit­te­rer ens tro­vær­dig­hed,” si­ger han.

Alt det AI ikke kan - endnu

Selv om der er me­get, kun­stig in­tel­li­gens kan, er der og­så me­get, den ik­ke kan - endnu.

“Der er man­ge der bru­ger Chat GPT uhen­sigts­mæs­sigt som et sø­ge­værk­tøj, og det er den ik­ke god til. Det kan væ­re be­snæ­ren­de at få den til at ud­fyl­de fak­ta­af­snit i en fonds­an­søg­ning, men den er ik­ke god til fak­ta. Hvis ik­ke den har fak­ta, fin­der den ba­re på no­get,” si­ger Mads Lyk­ke Berggreen.

Des­u­den ad­va­rer han imod, at au­to­ge­ne­re­ret tekst kan bli­ve uper­son­ligt, hvis man ik­ke er god til at bru­ge det, og hvis man ik­ke gi­ver det et men­ne­ske­ligt ‘touch’ med lidt per­son­lig finesse.

Ce­ci­lie Di­ne­sen fra Dan­ske Ho­spi­tals­k­lov­ne har og­så op­le­vet Chat GPT kom­me til kort.

“Det har helt sik­kert nog­le po­ten­ti­a­ler, net­op i for­hold til tek­stre­di­ge­ring, skær­pel­se af sprog og ge­ne­re­ring af re­suméer, men der er helt sik­kert og­så no­get, den ik­ke kan, så der­for er det vig­tigt sta­digt at be­va­re sin kri­ti­ske sans,” si­ger hun.

No­get af det, som Ce­ci­lie Di­ne­sen hav­de hå­bet på, at kun­stig in­tel­li­gens vil­le kun­ne, var at la­ve vi­su­a­li­se­rin­ger, mo­del­ler og gra­fi­ske op­sæt­nin­ger af ek­sem­pel­vis tids­pla­ner, men her op­le­ver hun ik­ke, at Chat GPT brillerer.

“Jeg tænk­te, ej, hvor kun­ne det væ­re smart og gjor­de for­sø­get. Jeg up­lo­a­de­de en tids­plan, men jeg fik sim­pelt­hen det re­ne vo­la­pyk ud. Det var i hvert fald ik­ke der, den bril­le­re­de," si­ger Ce­ci­lie Di­ne­sen og til­fø­jer, at hun end­nu ik­ke har af­søgt, om der er an­dre tje­ne­ster, der vil kun­ne net­op det.

Mennesker er ikke overflødige

Fryg­ten for, at ro­bot­ter­ne kom­mer og ta­ger vo­res jobs, kan man godt læg­ge på hyl­den, hvis man spør­ger Mads Lyk­ke Berggreen.

“Det er en spæn­den­de tid for vo­res fag, og jeg har jo og­så den ka­sket på, at jeg er for­per­son for DARMA, og jeg ved, der er rig­tig man­ge, der er nervø­se for de­res job og nervø­se for, om de kan nå at stå på tek­no­lo­gi­en el­ler ri­si­ke­rer at bli­ve ar­bejds­lø­se. Jeg er ik­ke nervøs for folks jobs, så læn­ge de for­hol­der sig ak­tivt til, hvor­dan de skal in­ter­a­ge­re med tek­no­lo­gi. Jeg tror ik­ke, vi al­le sam­men be­hø­ver at bli­ve eks­per­ter i det, men jeg tror man skal fin­de ud af, hvad er ens rol­le i det post AI,” si­ger han og fortsætter:

“Der er sta­dig brug for et men­ne­ske til at gi­ve an­søg­nin­gen det der ‘ek­stra’ og til at få den go­de idé.

Mads Lyk­ke Berg­gre­en – For­per­son, DARMA

“Der er sta­dig brug for et men­ne­ske til at gi­ve an­søg­nin­gen det der ‘ek­stra’ og til at få den go­de idé. Ro­bot­ter­ne repli­ce­rer det da­ta, de er la­vet på, så de er ik­ke kre­a­ti­ve og de kom­mer ik­ke med no­get nyt. De ken­der en gen­re og fyl­der en form, men det kre­a­ti­ve skal sta­dig kom­me fra men­ne­sker. Jeg tror og­så, vi kom­mer til at få en ny ‘op­mærk­som­hed­s­ø­ko­no­mi’, hvor per­son­ligt frem­mø­de og opkald i ste­det for e-mails vil få en hø­je­re vær­di i frem­ti­den, og der­for tror jeg sta­dig, at men­ne­sket er en vig­tig del af den­ne her proces.”

Mads Lyk­ke Berg­gre­en og Den­nis Hør­mann vur­de­rer des­u­den beg­ge, at der er be­hov for, at dem der bru­ger AI i de­res fonds­søg­ning har en grundfaglighed:

“Jeg tror, at for dem som for­står fun­dra­i­sing som di­sci­plin vil kun­stig in­tel­li­gens kun­ne gø­re de­res an­søg­nin­ger end­nu me­re må­l­ret­te­de og bed­re - bå­de bed­re an­søg­nin­ger og at det er de rig­ti­ge ste­der, man sø­ger,” si­ger Den­nis Hør­mann og bak­kes op af Mads Lyk­ke Berggreen:

"Li­ge nu vur­de­rer jeg, at det er ret let at læ­re en god fun­dra­i­ser at bru­ge kun­stig in­tel­li­gens. Men jeg vil­le ha­ve svært ved at læ­re en der ik­ke hav­de en ker­ne­fag­lig­hed i fa­get, hvor­dan man fun­dra­i­ser gen­nem kun­stig in­tel­li­gens, for­di man bli­ver nødt til at se på out­put­tet og vur­de­re, om det er godt. Det ram­mer helt skævt en gang imel­lem, og hvis man ik­ke har ker­ne­fag­lig­he­den, kan det væ­re svært at vur­de­re, hvad der er godt,” slut­ter han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer